|
På kanten af havet – i rammerne af prisvindende arkitektur og med stemningsfulde udstillinger – fortæller Strandingsmuseum St. George dramatiske historier om de tusindvis af strandinger på den farlige jyske vestkyst og om befolkningens møde med søfolk fra hele verden.
Følg de to engelske linjeskibe HMS St. George og HMS Defence på deres sidste rejse frem til forlisene ved Thorsminde i julen 1811, hvor omkring 1.400 mennesker omkom.
Kom helt tæt på livet ombord gennem de mange fund fra vragene – og oplev St. George’s imponerende ror i tårnet.
Gå på opdagelse, lyt, se og leg dig gennem museet fra toppen af tårnet med panoramaudsigt over hav, fjord og by ned til marinearkæologens eventyrlige univers, hvor du kan lege på havets bund uden at blive våd.
Besøg også museumsbutikken og den udendørs maritime legeplads.
Åbningstider:Alle dage fra 10-17, men aftal besøg på forhånd
Kontakt: På telefon: 21 18 80 05 (traffes bedst inden for museets åbningstider)
På mail: info@strandingsmuseet.dk
Se mere på: https://strandingsmuseet.dk/skoler-og-grupper/
Priser:
Besøg muset på egen hånd: Gratis for børn under 18 år og deres medfølgende lærer/undervisere.
Omvisning: 500 kr. - Ca. 60 min som kan tilpasses elevernes niveau og eventuelle aktuelle forløb i skolen.
Undervisningsforløb: Gratis - Begge undervisningsforløb kan findes gratis og til direkte download på
Strandingsmuseum St. George | Skoletjenesten.