|
Målgruppe: 4.-8. klasse. Eleverne skal kunne læse selv og gå rundt på egen hånd i byen.
På den ca. 2,5 km lange gådejagt i Holstebro midtby skal eleverne sammen løse mysteriet om, hvem der påsatte den store mordbrand i 1794. Der er 9 poster undervejs, og hvert sted får eleverne en lille fortælling om byens historie, og der er en opgave, der skal løses.
Når eleverne er igennem alle poster og opgaver, vender de tilbage til museet, hvor de ved hjælpe af de svar, de har indsamlet undervejs, får mulighed for at løse mysteriet om, hvem der var brandstifteren – vel at mærke, hvis de har svaret rigtigt undervejs.
Denne gådejagt baserer sig på en rigtig hændelse.
Denne gådejagt kan med fordel kombineres med en tur ind på museet for at se udstillingen ”Holstebro gennem ild og vand” eller til byens gamle galgebakke, hvor den/de skyldige blev henrettet.