Coop Crew er for dig, som har brug for en hjælpende hånd til at finde et fritidsjob.
Sammen med andre unge vil du komme i et træningsforløb i Kvickly Holstebro, hvor I skal afprøve, hvordan det er at have et fritidsjob i Kvickly.
I lærer bl.a. at sætte varer på plads, sidde ved kassen, kundeservice og meget mere.
Når du har gennemført forløbet, får du et diplom, som vil gøre det lettere for dig at søge et fritidsjob.
Forløbet består af seks moduler af 4 timer, som gennemføres over seks uger.
Information til forældre og samarbejdspartnere:
Coop Crew er Holstebro Ungdomsskoles tilbud til unge, der har brug for hjælp til at finde et fritidsjob.
Det er et træningsforløb, hvor unge, gennem undervisning og praktiske øvelser i en Kvickly-butik, opnår kompetencer indenfor detail-branchen.
Introarrangement for optagede elever på Ungdomsskole mandag den 29. januar 2024 kl. 16.30 - 18.30.
Forløbet består af seks træningsmoduler af 4 timers varighed, som gennemføres over 4 uger.
På Holstebro Ungdomsskole vil træningen foregå i Kvickly, Holstebro tirsdag og onsdage i uge 6 - 9 - 10 - 11 2024 i tidsrummet kl. 09.30 – 13.30.
Ansøgningsfrist er 22. januar 2024.
Der afvikles to Coop Crew forløb årligt – ét om efteråret og ét om foråret med 16 deltagere på hvert hold.
Deltagerne rekrutteres blandt unge i 9. og 10. kl. , der af forskellige årsager kan have brug for hjælp til at finde et fritidsjob.
Når de unge har gennemført forløbet, får de et diplom, som de kan bruge til at søge fritidsjob inden for supermarkedskæder eller andre steder.
I jobsøgningsprocessen kan de få hjælp og støtte fra Holstebro Ungdomsskole.
Coop Crew er et nationalt samarbejde mellem ungdomsskoler, Ungdomsskoleforeningen og Kvickly. Projektet er støttet af den A. P. Møllerske Støttefond.
Kontakt:
Erik Lorentzen, projektansvarlig for Coop Crew på Holstebro Ungdomsskole
erik142b@hkcloud.dk , tlf. 51 72 15 00
Eva Pilskov, projektmedarbejder Coop Crew på Holstebro Ungdomsskole
eva.pilskov@holstebro.dk , tlf. 4025 5536